Obama eller Romney – det har også betydning uden for USA

Æslet eller elefanten? Også vigtigt for Europa

At opleve præsidentvalget i USA helt tæt på er en ganske særlig oplevelse.

Bedre end både jul og sommerferie for alle, der elsker politik og slet ikke kan få nok af analyser, debatter og det nyeste inden for valgkampsteknik.

af Charlotte Harder, Washington

Det handler især om arbejdsløshed, statsgæld og fremtiden for det amerikanske sundhedssystem. Adgangen til abort og uddannelse er også blevet diskuteret en del.

Det internationale har ikke fyldt så meget. Men selv om USA har mange hjemlige problemer og udfordringer, så er landets økonomi stadig verdens største, og ingen andre bruger tilnærmelsesvis så mange penge på militær og sikkerhed som amerikanerne.

Lidt udenrigspolitik har der da også været i valgkampen 2012.

Barack Obama og Mitt Romney har haft en særdeles skarp duel om, hvordan den nuværende præsident og hans medarbejdere vurderede og håndterede angrebet på USA’s konsulat i Libyen i september. Joe Biden og Paul Ryan – de to kandidater til vicepræsidentposten – diskuterede både Libyen, Syrien og Iran, da de mødtes i en direkte tv-debat. Og i begyndelsen af oktober holdt Mitt Romney en tale om sine udenrigspolitiske idéer og planer.

Det er da også især republikaneren Romney, der er det ubeskrevne blad, når det handler om USA’s rolle i verden. Som tidligere forretningsmand og guvernør i staten Massachusetts er det ikke et område, han har de store erfaringer med.

Alligevel vil Romneys holdninger og planer på det udenrigspolitiske område nok forekomme velkendte for mange, når de foldes ud, vurderer Thomas Kleine-Brockhoff, der arbejder for tænketanken The German Marshall Fund i Washington.

- Romneys syn på verden er på en måde de største hit fra 1980erne. Rusland er den afgørende strategiske modstander. Det særlige og tætte bånd til Storbritannien skal genskabes, ligesom Israel er en helt central allieret.

Og så lægger Romney vægt på, at USA skal være stærkt og bibeholde et stort militærbudget, siger Thomas Kleine-Brockhoff.

Det med militæret har Romney nævnt igen og igen i sin valgkamp. Han mener, at det er helt afgørende, at USA har verdens stærkeste og bedste forsvar.

Ifølge Thomas Kleine-Brockhoff kan et valg af Romney meget vel betyde en tilbagevenden til tidligere tider i debatten mellem USA og Europa om investeringer i netop forsvar.

USA har i flere årtier skældt ud på europæerne for at bruge alt for få penge på militær og forsvar, men under præsident Obama er der sket noget nyt, forklarer Thomas Kleine-Brockhoff.

Dels vil Barack Obama trække amerikanske styrker væk fra Europa. Og da Libyen blev angrebet i 2011 – mens oprørere og oberst Muammar Gaddafi kæmpede mod hinanden – fik USA’s partnere i Europa besked om, at amerikanerne gerne ville bakke op om aktionen, men at europæerne selv måtte tage styringen.

Det er en ny tilgang til en gammel strid om, hvem der betaler for europæernes sikkerhed, mener Thomas Kleine-Brockhoff, der er ekspert i relationerne mellem Europa og USA.

Han forklarer videre, at et eventuelt farvel til Obama og et goddag til Romney altså kan betyde en tilbagevenden til tidligere tider, hvor europæerne nok bliver skoset for størrelsen på militærbudgetterne, men uden egentlige konsekvenser fra amerikansk side.

Også i forhold til euro-krisen har Obama markeret sig over for de europæiske ledere. Ifølge Thomas Kleine-Brockhoff handler det dog mere om politiske forskelle end om forskelle mellem USA og Europa.

For de senere år har flertallet af de europæiske ledere været fra centrum-højre partier, og deres opskrift på at komme gennem krisen har i høj grad været besparelser. Barack Obama har ment, at det ville være bedre at investere og stimulere økonomierne.

- Hvis Romney bliver valgt, så vil han i hvert fald i første omgang være på samme politiske linje som mange af de europæiske ledere, fastslår Thomas Kleine-Brockhoff.

Han vurderer dog samtidig, at det sandsynligvis vil ændres i løbet af et par år. Det er nemlig temmelig usædvanligt, at så mange af Europas regeringschefer har været fra centrum-højre-partier i så lang en periode, så der kan meget vel være et skifte mod venstre på vej.

Resten af verden

Forholdet mellem USA og Europa tager sjældent de store overskrifter. Mange i Washington vil sige, at forklaringen på det er ganske enkel. Nemlig at amerikanere og europæerne er tætte allierede, og at ingen har tænkt sig at ændre ved det.

Omvendt er der stor opmærksomhed – både i og uden for USA – omkring de amerikanske relationer til andre dele af verden. Ikke mindst til landene i Mellemøsten.

Og lige nu er det præcis forholdet til nationer som Iran, Egypten, Israel og Libyen, der diskuteres.

Libyen er særlig aktuel på grund af drabene på den amerikanske ambassadør og tre andre udsendte, som fandt sted den 11. september i år – på årsdagen for terrorangrebene på USA i 2001.

Mitt Romney nævnte da også lige præcis den begivenhed i sin udenrigspolitiske tale på Virginia Military Institute – Det Militære Universitet i staten Virginia – først i oktober.

Romney gjorde det helt klart, at han på ingen måde vil gøre Obama ansvarlig for drabene på USA’s udsendte. Omvendt understregede Romney, at præsidenten har et ansvar for, hvilken rolle USA spiller internationalt. Og han kritiserede den nuværende præsident for ikke at udnytte USA’s styrke, men i stedet nedtone nationens stemme og betydning.

- Vores venner og allierede ude i verden vil ikke have USA til at vise mindre lederskab. De vil have mere – mere af vores moralske støtte, et tættere samarbejde om sikkerhed, mere handel og mere af vores hjælp til at skabe frie samfund og blomstrende økonomier, sagde Romney.

Helt konkret fastslog den republikanske præsidentkandidat, at USA sammen med sine partnere skal hjælpe oprørerne i Syrien, og at de skal sikres våben til at forsvare sig mod præsident al-Assad. Romney sagde også, at
Egyptens nye styre skal arbejde for demokrati og holde sin fredsaftale med Israel for at få hjælp fra USA. Og så er han klar til at indføre nye sanktioner mod Iran og placere hangarskibe i området for at understrege, at USA ikke vil tillade hverken iranske atomvåben eller trusler mod Israel.

Clara O’Donnell er tilknyttet det anerkendte Brookings Institution i Washington som ekspert i europæisk udenrigspolitik og forsvar, og hun har analyseret Mitts Romneys udenrigspolitiske holdninger og meldinger.

Og der er klare politiske forskelle på republikaneren Romney og demokraten Obama, fastslår Clara O’Donnell. Men hun understreger samtidig, at forskellene ikke nødvendigvis på alle punkter vil betyde et voldsomt skifte i den amerikanske udenrigspolitik.

- En ting er de to mænds politiske idéer og idealer. Noget andet er, hvad der rent faktisk kan omsættes til praktisk politik, siger Clara O’Donnell.

Her er det oplagt at gribe fat i den langstrakte konflikt mellem palæstinenserne og israelerne, hvor USA har en ganske særlig rolle.

Barack Obama har som den første amerikanske præsident haft en mere balanceret tilgang til konflikten, som Clara O’Donnell formulerer det.

Præsident Obama har ønsket at få israelerne til at ændre politik i forhold til de omstridte bosættelser. Det har europæerne været godt tilfredse med, mens mange i Washington har været lodret imod.

- Her er Romney meget mere i overensstemmelse med den klassiske amerikanske politik, fastslår Clara O’Donnell.

Mitt Romney er tæt på den israelske regeringschef Benjamin Netanyahu, og republikaneren synes bestemt ikke, at det er i orden at være offentligt kritisk over for Israel.

Obama har da heller ikke haft opbakning til sin kurs over for israelerne i Kongressen. Og Clara O’Donnell tror ikke, at den situation vil være meget anderledes, hvis Obama skulle blive genvalgt den 6. november.

- Så i praksis vil der altså ikke være den store forskel på den politik, som henholdsvis Obama og Romney vil kunne føre. Heller ikke selv om de rent faktisk ønsker noget forskelligt, siger Clara O’Donnell.

Hun fremhæver også spørgsmålet om reduktion af antallet af atomvåben og klimapolitikken som områder, hvor Kongressen sætter klare grænser for præsidenten.

Så nok er der grund til at lytte med, når de to præsidentkandidater diskuterer udenrigspolitik i sidste del af valgkampen. Men der er altså også vigtigt til at følge valget til Kongressen, hvis man gerne vil vide, hvor USA er på vej hen.
Charlotte Harder har boet i Washington DC siden august 2011 som journalist for DR Nyheder. Inden da blandt andet EU-korrespondent (1999-2001 & 2006-2008) og i perioden 2008-2011 redaktør for Horisont på DR1.