Balkan banker på

Af Steen Ramsgaard, Podgorica, Montenegro

Kroatien bliver 1. juli næste år EU’s medlemsland nr. 28, og dermed har EU taget endnu et forsigtigt skridt ned gennem Europas urolige sydøstlige hjørne. Bortset fra Island vil det være på Balkan, at EU’s udvidelse finder sted, og næste medlemsnation bliver formentlig Montenegro.

Både Bosnien-Hercegovina og Makedonien stillede ellers op i medlemskøen først. Montenegro søgte ikke om optagelse før i 2008. Men landet har færre interne og eksterne problemer at slås med, og det har EU-Kommissionen belønnet ved at lade landet komme frem i første række.

Montenegro har efter aftale med EU og ECB fået lov til at anvende euroen som national møntfod (ligesom Kosovo). Det giver dog ingen indflydelse på euro-landenes økonomiske politik. Til gengæld har det givet en stabil valuta, som ikke kræver konstante indgreb mod inflation.

Montenegro er i Balkan-sammenhæng noget så sjældent som et land uden nævneværdige problemer med etniske og religiøse mindretal og uden nabokonflikter omkring grænsedragning. Knap 80 % af landets ca. 630.000 indbyggere er ortodokse. Muslimer udgør omtrent 17 %, som består af slaver (13 %) og etniske albanere (4 %). Katolikker udgør ca. 3,5 %, hvoraf de fleste er etniske albanere. Resten er slaver, der fortrinsvis bor langs kysten.

Dertil kommer, at Montenegro uden forbehold har samarbejdet med Det Internationale Krigsforbryder Tribunal for det tidligere Jugoslavien, ICTY, i Haag. Manglende samarbejde på det punkt har forsinket optagelsesforhandlingerne mellem EU-Kommissionen og Kroatien, Serbien og Bosnien-Hercegovina.

Organiseret kriminalitet

Den lille Balkan-nation har dog sine problemer at kæmpe med. Og de er ikke ubetydelige. EU har i sine forhandlinger med Montenegro sat navn på problemerne. De drejer sig først og fremmest om narkosmugling, korruption, organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge. Dertil kommer, at EU endnu ikke kan betegne Montenegro som et retssamfund, hvor vedtagne love også er dem, der gælder, og hvor juridiske institutioner er uafhængige.

Associeringsforhandlingerne mellem EU og Montenegro gik i gang på sidste dag af Danmarks formandskab, 29. juni i år. I løbet af de næste seks år ser EU-Kommissionen kritisk på udviklingen i hele det montenegrinske samfund. Det foregår i dialog med Montenegro, og Kommissionen påtaler, når der ikke sker forbedringer hen ad vejen. Denne proces skal få landet op på niveau med EU’s egne normer og standarder. Processen kaldes for ”screening”. Det er specielt en juridisk harmonisering, EU interesserer sig for.

Både EU-Kommissionen og en række oppositionspolitikere og NGO-organisationer har påpeget, at mange af de love, som Montenegro har vedtaget efter opfordring – og pres – endnu ikke er blevet gennemført. Så derfor vil Kommissionen blive ved med at sammenligne, eller screene, udviklingen på hele det juridiske område i Montenegro i alle seks år. Først når EU har sagt endelig god for, at landet kan betegnes som et retssamfund, kan de egentlige optagelsesforhandlinger begynde. Så der vil formentlig gå yderligere en årrække, før Montenegro slipper ind i EU.

Gode fremskridt

- EU besluttede at gå i gang med screeningsprocessen og tilpasningerne, fordi Montenegro har gjort gode fremskridt de senere år. Der er sket fremskridt på det politiske område, og montenegrinerne har harmoniseret lovgivningen og rettet ind efter EU’s regler, fortæller EU’s ambassadør i Montenegro, sloveneren Mitja Drobnic, i et interview med Europa 3.0.

Altså roser til den montenegrinske regering. Men samtidig understreger ambassadør Drobnic, at EU holder nøje øje med udviklingen på Montenegros vej mod at blive en retsstat.
Ifølge ambassadøren er EU’s fremgangsmåde i Montenegro ny. Den vil hjælpe landet med at gøre hurtigere fremskridt og hurtigere nærme sig EU’s niveau, fordi landets lovmæssige tilpasninger hele tiden bliver overvåget.

- Dermed kan Montenegro vedtage de nødvendige love, etablere myndigheder og kontorer og skabe sig en god resultatliste i kampen mod korruption og organiseret kriminalitet. Montenegro skal også lave en handlingsplan med en beskrivelse af, hvordan man vil nå aftalte milepæle frem mod at blive et retssamfund på linje med EU’s øvrige medlemslande, understreger Drobnic.

Den montenegrinske regerings samarbejdsvilje er en anelse tvetydig på dette punkt. Parlamentsmedlem Miodrag Vukovic – der er formand for Montenegros komite til EU-integration, talsmand for det regerende Demokratiske Socialistparti og senior rådgiver for premierminister Milo Djukanovic – betegner implementeringen af de harmoniserede love som lidt af et problem.

- Regeringen er ikke specielt interesseret i at blive drivkraft i den proces. Vi har fået nye love, og dem skal folk vænne sig til først, som han udtrykker det i et interview med Europa 3.0
Men samtidig giver han udtryk for, at processen forløber glat.

- De to vigtigste punkter er kriminalitet og korruption. Her kommer EU med anbefalinger til forbedringer, og dem følger vi, siger Miodrag Vukovic.

Altdominerende leder

Montenegro er, sammen med Hviderusland, eneste europæiske land, hvor samme parti har bevaret magten uafbrudt siden 1945 – trods Murens fald og indførelse af demokrati. De tidligere kommunistiske magthavere er fortsat som såkaldt ”reformerede kommunister” og kalder sig nu det Demokratiske Socialistparti, DPS.

Montenegros ubestridte leder er premierminister Milo Djukanovic. Bortset fra en selvvalgt pause på halvandet år efter landets selvstændighedserklæring har han siddet uafbrudt på magten i landet siden 1991 – enten som præsident eller premierminister. Dengang blev han indsat af Serbiens stærke mand, Slobodan Milosevic, under kuplignende omstændigheder. Med Djukanovic som ”stråmand” i Montenegro – og med tilsvarende stråmænd i de to autonome republikker Vojvodina og Kosovo – kunne Milosevic reelt blokere samtlige politiske afstemninger og afgørelser i det tidligere Jugoslaviens sidste dage, inden landet brød sammen under selvstændighedserklæringer og krig i første halvdel af 1990erne.

Sidenhen har Milo Djukanovic dog vist sig at være langt mere end blot en stråmand. Han beskrives som en uhyre snu og begavet politiker. Og selv hans modstandere anerkender, at landet kan takke ham for sin selvstændighed og for en nogenlunde økonomi. Gælden ligger lige under 50 % af BNP. Det er bedre end Sloveniens gældssituation – og langt bedre end de fleste EU-landes.

Fortidens skygger

Men det ændrer ikke ved, at beskyldninger om korruption og tætte forbindelser til den organiserede kriminalitet klæber til Djukanovic, hans familie, regering og en lang række topembedsmænd.

Montenegro slæber rundt på en tung ballast af smuglerbander og organiseret kriminalitet. Problemerne med den organiserede kriminalitet udspringer til dels af FNs blokade i 90erne. I den periode tjente Serbien-Montenegros smuglerbander store penge på alt fra cigaret- til benzinsmugling. Det holdt landet flydende trods FN-sanktionerne, og derfor foregik det helt åbenlyst med politikernes viden og velvilje. Og samarbejde, kan man formode.

Den dag i dag går der mange historier om montenegrinske smuglerbanders livlige aktiviteter og transport af cigaretter hen over Adriaterhavet til villige italienske aftagere. Det var jo ellers meningen, at FN-sanktionerne skulle tage kvælertag på økonomien i Rest-Jugoslavien, det senere Serbien-Montenegro, og tvinge landet til fredsforhandlinger.

Det hævdes, at præsident Djukanovic var involveret. Og at han havde adgang til dele af indtægterne fra smuglertrafikken, som han bl.a. brugte til at opkøbe næsten-værdiløse montenegrinske statsobligationer hos udenlandske banker. Angiveligt til 1-cifrede kurser i flere tilfælde.

Så da krigene i først X-Jugoslavien og siden Kosovo var forbi, og Montenegro erklærede sig selvstændigt, stod landet i modsætning til sine naboer med en yderst begrænset gæld.

Til gengæld er de gamle, velorganiserede smuglernetværk aldrig blevet optrævlet af politiet.

Geografisk betinget kriminalitet

Et andet stort problem, narkosmugling, skyldes landets beliggenhed på den klassiske heroinrute fra Afghanistan til Vesteuropa via Iran, Tyrkiet og Balkan. Oprindeligt var det etniske albanere i Kosovo, der sad på den lukrative handel. Men siden Jugoslaviens sammenbrud har både serbere og montenegrinere samarbejdet med kosovo-albanske bander for at få deres del af kagen. På det punkt har de kriminelle klart distanceret politikerne i samarbejdets svære kunst på tværs af etniske og religiøse skel på Balkan.

Korruption er formentlig heller ikke af nyere dato i Montenegro. Men den blomstrede op efter selvstændigheden. Da blev der pludselig åbnet for udenlandske investorer, så Montenegro oplevede en kortvarig, men kraftig opblomstring i økonomien. Indtægter fra jordsalg langs kysten og salg af statsejede virksomheder væltede ned i statskassen. Derfra røg en del videre ned i private lommer.

Nogle af ulovlighederne er afsløret af den uafhængige montenegrinske NGO-organisation MANS, der bekæmper korruption i Montenegro. MANS har udgivet en række rapporter om bl.a. ulovligt jordsalg langs
Montenegros fantastisk smukke og super-attraktive kystlinje. Organisationen har fundet eksempler på, at bakketoppe og bjergsider er blevet ryddet for skov og byggeri påbegyndt, uden at der overhovedet var søgt om byggetilladelser.

MANS afslørede også en sag om ulovligt byggeri ved floden Bojanas delta. Området er udlagt som naturreservat og enhver form for byggeri forbudt. Ikke desto mindre fandt MANS en lang række ulovligt opførte huse og sommerhuse langs flodbredden, og der var opsat store skilte med navn og telefonnummer på ejendomsmæglere. Politiet har ikke brugt megen tid på at efterforske sagerne om ulovligt byggeri, på trods af skiltene med alle relevante oplysninger for efterforskningen.

Altså et af flere eksempler på, at de rigtige love godt nok er vedtaget. Men de bliver ikke efterlevet, og brud på lovene får ikke nogen konsekvens.

Korruption ved privatisering

Beskyldninger om magtmisbrug, korruption, bestikkelse og hvidvask af penge i forbindelse med privatiseringsprojekter er mange i Montenegro. Desværre for montenegrinerne skal man nogle gange udenlands for at finde beviser på beskyldningerne.

En af korruptionssagerne drejer sig om privatiseringen af det nationale montenegrinske teleselskab. Deutsche Telekom bød sammen med sit ungarske datterselskab Magyar Telekom på selskabet – og vandt.

Det viste sig at være forrygende god forretning for de tyske og ungarske investorer. På kun tre år var hele investeringen tjent hjem! På trods af, at investorerne havde forpligtet sig til at investere 50 mio. € i tele-infrastrukturen.

En sådan indtjening er simpelthen for god til at være sand. Og derfor gik de amerikanske børsmyndigheder i gang med at undersøge sagen. Deutsche Telekom er nemlig også børsnoteret på Wall Street.
Efter flere års undersøgelser afgjorde de amerikanske børsmyndigheder sagen i begyndelsen af året. Myndighederne fandt det bl.a. dokumenteret, at Deutsche Telekom sammen med sit datterselskab i Ungarn havde betalt 7,3 mio. € i bestikkelse til tre navngivne personer i Montenegro – bl.a. præsident Djukanovic’ søster. Deutsche Telekom erkendte sig skyldig og fik en bøde på 95 mio. $, som selskabet accepterede.

Men det fik ikke gang i domstolene hjemme i Montenegro.

Først flere måneder efter offentliggørelsen af korruptionssagen og afgørelsen i USA bad de montenegrinske anklagemyndigheder – efter hårdt pres fra de uafhængige medier – om at få akterne udleveret. Siden er der intet sket i sagen. De navngivne personer nægter ganske enkelt at udtale sig med henvisning til, at det drejer sig om forretningshemmeligheder. Og så sent som i slutningen af september sagde Djukanovic til den statslige radiostation, at lige præcis privatiseringen af telesektoren har været en fantastisk succeshistorie.

Miodrag Vukovic fra det Demokratiske Socialistparti kommenterer ikke den konkrete korruptionssag fra telesektoren. Men han afviser generelt de mange beskyldninger om korruption i forbindelse med privatiseringerne:

- Oppositionens anklager er tom snak, og deres anklager er meget problematiske i forhold til udenlandske investorer. Oppositionens politikere kan ganske enkelt ikke lide udenlandske investorer, uanset nationalitet.

Farlig økonomisk situation

I den diskussion står EU-Kommissionen stadig på sidelinjen. Med den nye tilgangsvinkel til screeningen af domstolenes uafhængighed og gennemførelsen af love imod korruption og organiseret kriminalitet er holdningen tilsyneladende, at EU har fat i den lange ende – og at Montenegro nok skal blive et velfungerende, lovlydigt samfund, inden den seks år lange screeningsproces er færdig.
Men indtil da er de kritiske røster ikke sådan at lukke ned for.

En af dem er Svetozar Jovicevic, professor ved Montenegros Tekniske Universitet og tidligere minister, fra dengang Montenegro var en jugoslavisk republik.
Han anerkender, at økonomien fik en opblomstring, om end kortvarig, da landet blev selvstændigt. Men nu er pengene ved at være brugt.

- Regeringen skjuler, at vi nu står foran at skulle optage dyrt forrentede lån for at kunne fortsætte som hidtil. Vi nærmer os det punkt, hvor der ikke er penge til pensioner, lønninger, og lignende. Vor kortfristede gæld er blevet fordoblet det seneste år, siger Svetozar Jovicevic.

Han mener, at den største trussel mod staten og statens selvstændighed kommer indefra. Bryder økonomien sammen, er det ikke sikkert, at Montenegro kan bevare sin selvstændighed. Og han frygter, at det meget vel kan gå sådan på grund af den voksende gæld.

Gammel nation – nyt land

Netop selvstændigheden er et omstridt spørgsmål

Montenegros ansøgning om EU-medlemskab kom, efter at landet i juni 2006 brød ud af unionen med Serbien og erklærede sig selvstændigt ovenpå en folkeafstemning. Derfor er Montenegros historisk set nærmeste allierede nu blevet landets største sikkerhedsproblem i dag. Ikke alene har Montenegro erklæret sig selvstændigt, det har også anerkendt den tidligere serbiske provins, Kosovo. Det har en række EU-lande – bl.a. Spanien, hvor Catalonien højlydt kræver uafhængighed – endnu ikke gjort.

Serbien anerkender kun nødtvungent Montenegros selvstændighed, og et af oppositionspartierne i det montenegrinske parlament kæmper helt åbenlyst for at ophæve selvstændigheden og genindføre statsforbundet Serbien-Montenegro.

Men den slags styrker blot de øvrige montenegrineres ønske om at bevare deres status som Europas næstyngste land efter Kosovo.

De påberåber sig bl.a., at Montenegro er en gammel nation, der som det eneste område på Balkan aldrig blev helt opslugt og erobret af det Osmanniske Rige. Dertil var den bjergrige nation ganske enkelt for vanskelig at indtage. Montenegro er italiensk og betyder ”sorte bjerge”. På montenegrinsk, eller serbo-kroatisk, hedder landet Crna Gora, som ligeledes betyder sorte bjerge. Hovedstaden Podgorica ligger på en frugtbar slette, mens resten af landet for det meste består af stejle, ufrugtbare bjerge.

EU vil rydde op

Man kan spørge sig selv, hvorfor EU dog skal have Montenegro som medlem, når EU peger direkte på narkosmugling, organiseret kriminalitet og korruption som nogle af landets største problemer?
Det har EU-ambassadør Mitja Drobnic et klart svar på:

- Med EU’s erfaringer fra tidligere udvidelser ved vi, at så snart et land indleder forhandlinger, lægger det er særligt, positivt pres på landet for at gøre fremskridt. De positive fremskridt sker hurtigere, end hvis landet står uden for EU. Derfor tror vi, at det er i EU’s egen interesse at føre åbne forhandlinger.

- Desuden tilbyder vi medlemskab til alle Balkan-lande. Vi er den Europæiske Union, og vi vil gerne inkludere alle europæiske lande. Døren er åben, og Montenegro har besluttet sig for at søge om medlemskab.

Det vil gavne EU med adgang til yderligere et marked, og det vil integrere hele regionen i EU. EU bliver afgjort bedre til at sikre sig mod kriminalitet med Montenegros medlemskab. Det vil skabe et bedre lovgrundlag til bekæmpelse af al form for kriminalitet.

Status for det vestlige Balkan mht. EU

SLOVENIEN – blev optaget 2004

KROATIEN – står til at blive optaget den 1. juli 2013

MONTENEGRO – søgte om medlemskab i 2008 og fik i 2010 status som kandidatland. Optagelsesforhandlingerne og EU-Kommissionens screening gik i gang i år. EU påpeger, at Montenegro har store problemer inden for narkosmugling, organiseret kriminalitet, korruption og hvidvask af penge.

SERBIEN – søgte om medlemskab i 2009 og fik i år status som kandidatland. Det var efter landet i maj og juli 2011 fangede og udleverede de sidste to eftersøgte krigsforbrydere til det Internationale Krigsforbryder Tribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag. En af hindringerne for, at Serbien indleder direkte forhandlinger om medlemskab, er forholdet til den tidligere provins Kosovo. Kosovo erklærede sig selvstændigt i 2008. Serbien nægter at anerkende selvstændigheden. Det samme gælder i øvrigt en håndfuld EU-lande, heriblandt Spanien.

BOSNIEN-HERCEGOVINA – potentiel medlemskandidat. Har ikke søgt om medlemskab og er ikke kandidatland. Bosnien-Hercegovina har stadig problemer med den nationale sikkerhedssituation, dvs. mellem den serbisk kontrollerede del Srpska på den ene side og føderationen, der består af muslimske bosnijakker og katolske kroater, på den anden. Desuden påpeger EU-Kommissionen myndighedernes problemer med at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption.

MAKEDONIEN – officielt, den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, FYROM. Søgte om medlemskab helt tilbage i marts 2004, blev kandidatland i 2005 og søgte om medlemskab i 2009. Men den langvarige strid med Grækenland om navnet Makedonien er uløst – og en vigtig årsag til, at optagelsesforhandlingerne lader vente på sig. Det er denne konflikt, der er skyld i det noget bizarre officielle navn, som landet er tvunget til at bruge, selv om Jugoslavien ikke længere eksisterer.

KOSOVO – et potentielt kandidatland. Alene problematikken omkring landets manglende anerkendelse er nok til, at Kosovo stadig kun betegnes som potentiel kandidat.

ALBANIEN – ansøgte om medlemskab i 2009, men er endnu ikke kandidatland. Landet har nemlig haft store problemer med at leve op til EU’s krav og forventninger inden for en række områder. Det drejer sig bl.a. om et reelt og velfungerende demokrati med respekt for demokratiske institutioner, om kampen mod korruption og organiseret kriminalitet, om respekt for mindretals rettigheder, gennemførelsen af love og domstolenes uafhængighed. I sin seneste fremskridtsrapport vurderer Kommisionen imidlertid, at Albanien siden sidste år har gennemført så markante reformer, at man nu anbefaler at landet tildeles kandidatstatus .

• Udvidelsesrapporter 2012

Steen Ramsgaard har en baggrund som nyhedsjournalist gennem 25 år, heraf de 20 inden for tv. Han hat blandt andet arbejdet som erhvervsjournalist, udenrigskorrespondent og indlandsreporter.