Lagkagegrafik
Flere danske medier har i den seneste tid beskæftiget sig med Danmarks finansielle (netto-) bidrag til EU’s budget. Årsagen er især forhandlingerne om EU’s budget 2014-2020, som efter planen skal afsluttes i de kommende måneder, efter at Danmark som EU-formandskab har bragt forhandlingerne et godt stykke videre i første halvår af 2012.
Danmark er blandt de mest velstående EU-lande, målt i indkomst per indbygger. Af samme grund er Danmark nettobidragsyder til EU’s budget, så Danmark bidrager med flere kroner end der kommer tilbage via for eksempel landbrugsordninger eller strukturfonde. Det skyldes dels at EU overvejende er finansieret af et slags “kontingent”, hvor hvert medlemsland betaler i forhold til landets samlede indkomst, dels at Danmark ikke er nogen specielt stor modtager af støttekroner til motorveje, jernbanestrækninger eller lignende. I 2010 udgjorde Danmarks nettobetaling til EU omtrent 4,6 mia kroner eller ca. en kvart procent af BNP.
Det gør ganske vist Danmark til nettobidragyder – men ikke blandt de største. I forhold til landenes BNP var Belgien i 2010 den største bidragsyder (0,41% af BNP), fulgt af Tyskland (0,36%), Sverige (0,34%), Storbritannien (0,33%), Holland (0,31%), Italien (0,30%) og Frankrig (0,28%). På ottendepladsen følger så Danmark med et nettobidrag på 0,26% af BNP. Det bemærkes at Danmark har en højere indkomst per indbygger end flere af de syv største nettobidragsydere.
Endvidere: de fleste af de lande der får “rabat” på EU-medlemskabet (særligt Storbritannien, Tyskland og Sverige) bidrager altså væsentligt mere til EU-budgettet end Danmark gør, også efter rabatterne. Dertil kommer at alle disse rabatter automatisk udløber med udgangen af 2013 – kun Storbritannien har en permanent rabat.
Hvorvidt Danmark fremadrettet kommer til at bidrage mere eller mindre til selve EU-budgettet må fremtiden vise – det vil i vidt omfang afhænge af nogle vanskelige forhandlinger mellem EU-statslederne. Endvidere vil meget afhænge af om Europa-Kommissionens forslag om større EU-egenindtægter kommer igennem. Det kan dreje sig om en skat på finansielle transaktioner og/eller skat på udledning af CO2. Sker dette vil landene nemlig omvendt skulle bidrage væsentligt mindre til det fælles budget.
Det er i øvrigt vigtigt at holde fast i at et lands fordel af EU-medlemskabet på ingen måde kan aflæses af nettobidraget til EU’s budget. For eksempel høster alle landende, herunder i høj grad Danmark, store fordele af Det indre Marked i EU, af den fælles handelspolitik og af det tekniske samarbejde omkring for eksempel standarder og normer. Alene i Danmark vurderes det at flere hundrede tusinder arbejdspladser er afhængige af det indre marked – uden at det kan aflæses på nettobidraget til EU’s budget.
EU’s indtægter og udgifter er et helt studie for sig: hele 88% af EU’s indtægter kommer tilbage til medlemslandene i form af støtte, tilskud, forskningsstipendier eller lignende. Dertil kommer ca. 6,5% til andre lande som udviklingshjælp eller konfliktforebyggelse mens ca. 5,5% af midlerne går til de EU-ansattes løn, husleje og andre driftsudgifter.
[1] Da flere af EU-Institutionerne imidlertid er placeret i Belgien, opnår Belgien sandsynligvis en betydelig økonomisk fordel gennem for eksempel øget omsætning, hotelovernatninger m.v.
- Læs mere om EU’s indtægter og udgifter her
Michael Vedsø er vice- og pressechef for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, hvor han har arbejdet siden 2003. Inden da arbejdede han fra 1994 i Europa-Kommissionens DG ECFIN, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med dansk nationaløkonomi, amerikansk og canadisk økonomi samt med den økonomiske genopbygning af landene på Vestbalkan efter de jugoslaviske krige. Han var ligeledes i en periode kabinetsmedlem hos den daværende danske miljøkommissær Ritt Bjerregaard.Inden han kom til Europa-Kommissionen arbejdede han i Vejdirektoratet samt på Det Kongelige Teater. Han er uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet (1991).
