Vækst og sunde finanser – to sider af samme sag

© Niels Bo Bojesen

Europa-Kommissionen har i dag fremlagt forslag til, hvordan EU og de enkelte medlemslande kan sikre stabilitet og holdbar vækst og beskæftigelse i EU. En konsolidering af de offentlige finanser tilpasset de enkelte landes situation, tilbagetrækningsreformer, investeringer i forskning, uddannelse og innovation samt i praktikpladser til unge samt en række tiltag som kan forøge konkurrenceevnen i de enkelte medlemslande er centrale elementer i denne strategi. Anbefalingerne til de enkelte medlemslande supplerer de forslag som Kommissionen har fremlagt til forbedringer af det indre marked, brug af EU’s budgetmidler til at fremme vækst og beskæftigelse, en finansiel transaktionsskat og stabilisering af de finansielle markeder. Herudover anbefaler Kommissionen en køreplan for en egentlig økonomisk union for euro-landene bl.a. med et fælles banktilsyn.

Anbefalingerne er et led i EU’s vækststrategi, Europa 2020 og det europæiske semester. Medlemslandene og EU’s institutioner skal nu frem til topmødet i slutningen af juni – det sidste under det danske formandskab – acceptere anbefalingerne og blive enige om en EU vækstpakke, hvor Kommissionen tidligere har skitseret en række forslag .

Anbefalingerne til medlemslandene afspejler de to sider af EU’s strategi, nemlig behovet for en stabilisering af den europæiske økonomi og en satsning på mere vækst både på kort og længere sigt. Stabiliseringen af økonomierne skal sikres via reduktioner af de offentlige underskud og den alt for høje gæld i mange af EU landene. Kommissionen anerkender at der er gjort fremskridt med at nedbringe de offentlige underskud, men konsolideringen bør gøres mere vækstfremmende ved at friholde offentlige investeringer til forskning og uddannelse og ved i højere grad at rykke beskatning væk fra arbejde og over på energi og ejendomme.  Men Kommissionen viser også fleksibilitet med hensyn til konsolideringen i lyset af den alvorlige økonomiske situation i Europa. For Spanien er Kommissionen i lyset af landets særlige situation parat til at give et ekstra år indtil 2014 til konsolideringen. Og for lande som Tyskland med en stærk konkurrenceevne så kan et finanspolitisk råderum bruges til investeringer i forskning og uddannelse.  Konsolideringen af de offentlige finanser skal generelt kombineres med tilbagetrækningsreformer og effektiviseringer af det offentlige sektor for at sikre holdbare offentlige finanser i lyset af aldringen i de europæiske samfund. Stabiliseringen støttes af den vedtagne europæiske Stabiliseringsmekanisme på 800 mia euro for eurolande i vanskeligheder, en mekanisme, som Kommissionen gerne ser også kan støtte banker i vanskeligheder.

Danmark anbefales at bringe budgetunderskuddet under 3 pct i 2013, at sikre strukturel balance hurtigst muligt samt at gennemføre tilbagetrækningsreformer udover den vedtagne ændring af efterlønnen for at sikre holdbare offentlige finanser og undgå problemer med at finansiere fremtidens velfærd. Desuden peger Kommissionen ligesom de økonomiske vismænd på, at det på sigt vil være hensigtsmæssigt at hæve ejendomsskatterne for at stabilisere boligmarkedet. Kommissionen lægger imidlertid ikke for Danmark op til at slække på finanspolitikken i 2013.

Konsolideringen af de offentlige finanser og stabiliseringen af finansielle institutioner er nødvendige for at øge investeringer og det private forbrug. Klare udsigter til nedbringelse af den meget høje offentlige gæld i mange EU-lande og en stabilisering af de finansielle markeder er nødvendige for at få private investorer og forbrugerne til at hive penge op af lommerne. Nedbringelse af den offentlige gæld og renteudgifterne skal sikre bedre plads til vækstfremmende offentlige investeringer og velfærdsudgifter.

Men stabilisering af de europæiske økonomier er ikke nok. Der skal skabes yderligere vækst og derfor har Europa 2020 strategien hele tiden indeholdt en lang række forslag fra kommissionen til at sætte mere gang i væksten. Offentlige og private investeringer i forskning udvikling og innovation, offentlige og private partnerskaber om infrastrukturinvesteringer, investeringer i uddannelse og i praktikpladser til unge, mindre skat på arbejde og mere skat på energi går hånd i hånd med tiltag til at øge konkurrencen i en række lukkede sektorer, især servicesektorer og modernisere det indre marked ved bl.a. en digitalisering.

For Danmark peger Kommissionen på nødvendigheden af at fortsætte reformer for at øge arbejdsudbuddet i fremtiden for at undgå mangel på arbejdskraft når aldringen for alvor sætter ind. Desuden anbefales Danmark at gøre en ekstra indsats for at øge sin produktivitet og konkurrenceevne. Mere konkurrence og en skærpelse af konkurrencepolitikken med høje bøder og eventuelle fængselsstraffe som foreslået af den danske konkurrencekommission nævnes sammen med en mere ambitiøs investeringspolitik for forskning og en effektivisering af uddannelserne. Kommissionen peger særskilt på at Danmark bør øge antallet af praktikpladser for de unge.

Kommissionen har desuden tidligere fremlagt forslag til elementer i en EU vækstpagt til juni ved afslutningen af det danske formandskab. Projektobligationer, en øget kapital til Den Europæiske Investeringsbank, anvendelse af strukturfondsmidler til at sætte mere gang i energiinvesteringer og infrastruktur i medlemslande, som har projekterne, men mangler pengene,  en gennemførelse af EU Patentet og en beslutning om et ambitiøst energibesparelsesdirektiv er nogle af vækstelementerne i Kommissionens optik.

Endelig vil Kommissionen styrke tilliden til euroen ved at skabe enighed om en køreplan for en økonomisk union med et fælles banktilsyn og en fælles måde at tackle behov for at støtte eller opløse banker.

Det skal naturligvis understreges, at der ikke er nogle nemme og hurtige løsninger på EU’s økonomiske problemer – og i øvrigt ej heller på de økonomiske problemer, som andre dele af verden slås med. Men det er helt essentielt at der nu skabes enighed om strategien med konkrete anbefalinger og tiltag, en strategi, som både sikrer stabilisering af de europæiske økonomier og en øget vækst med flere jobs.

Læs meget mere og alle Kommissionens anbefalinger her

Jan Høst Schmidt er chef for Europa-Kommissionens repræsentation i København. Fra 1995 til 2007 var han centralt placeret i Kommissionens generaldirektorat for økonomiske og finansielle anliggender (GD ECFIN), hvor han som direktør for strukturreformer og Lissabon-strategien samt økonomisk analyse stod for overvågning af strukturreformerne på arbejds- og produktmarkederne og ydede et væsentligt bidrag til Kommissionens strategi for vækst og beskæftigelse. Han har desuden siddet i andre ledende stillinger i DG ECFIN, bl.a. fra 2006-2008 som medlem af Kommissionens udvalg for horisontal konsekvensanalyse, hvor alle Kommissionens forslag gennemgås for at sikre, at de er konsekvente og af høj kvalitet. Inden han kom til Kommissionen, var Jan Høst Schmidt særlig rådgiver i det danske finansministerium, og en del af karrieren har han tilbragt på den danske ambassade i Paris. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.