Det Europæiske Semester – fokus på vækst og beskæftigelse via reformer.

Niels Bo BojesenMandag d 30. april – umiddelbart op til fristen d 1. maj – afleverede Danmark sit Nationale Reformprogram (NRP) til Europa-Kommissionen.  Et lands nationale reformprogram udgør sammen med det ledsagende konvergensprogram (stabilitetsprogram, for eurolandenes vedkommende) en samlet pakke der sammenfatter den økonomiske situation i landet, de offentlige finanser og peger frem mod de reformer der kan langtidssikre landets økonomiske velstand og velfærd.
 
 
De europæiske lande deler en række udfordringer, der dels bedst kan løses i fællesskab, dels giver EU-samarbejdet mulighed for at deles om de indhøstede erfaringer og dermed lære af hinanden. Især er aldrende befolkninger, med deraf følgende færre forsørgere i aktive aldre og flere ældre der skal forsørges, et fælles træk i de vestlige lande. Programmet er en del af EU’s arbejde med at fremtidssikre vore økonomier, så vi ikke igen bliver ofre for gældskriser som vi har set det i de seneste år.
 
Den økonomiske krise har gjort det krystalklart, at mangel på ansvarlighed og reformer i en række EU-lande har store negative konsekvenser for alle EU-lande. Derfor bliver koordineringen af den økonomiske politik i EU styrket, og det sker i “det europæiske semester”. Her i foråret under det danske formandskab skal opstramningen af den økonomiske politik stå sin første rigtige prøve, hvor det skal vise sig om medlemslandene er parate til at gennemføre den nødvendige politik, som kan skabe holdbar vækst og jobs. .Arbejdet med økonomisk politik samles i foråret og forsommeren under betegnelsen ‘det europæiske semester’. I år bliver det første gang at alle trådene fra de initiativer, der drypvist er vedtaget over de seneste år, bringes sammen under Europa 2020-strategien; under denne hat samles processerne omkring Vækst- og Stabilitetspagten, Europlus-pagten, 6-pakken, 2-pakken, de finansielle redningsprogrammer og andre tiltag taget over de sidste par år.  Det overordnede sigte er  at etablere et bæredygtigt grundlag for europæisk økonomi og undgå nye kriser i fremtiden. Krisen har nemlig været anskuelighedsundervisning i den manglende ansvarlighed de europæiske lande – såvel som i en række andre lande uden for EU – med hensyn til at få gennemført de nødvendige reformer mens økonomierne buldrede derudaf, i hvor sammenknyttede de europæiske økonomier er blevet, og i hvor afhængige vi er blevet af hinandens økonomiske udvikling og politik. Et vigtigt skridt finder sted i de kommende uger, når medlemslandene fremsender deres nationale bidrag til den fælles reformstrategi i form af de nationale stabiliserings- og reformprogrammer. Programmerne indeholder makroøkonomiske scenarier for de kommende års udvikling og de vigtigste nationale reformtiltag og er koordineret med arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer og andre interessegrupper. Rapporterne giver EU mulighed for at få tidlige drøftelser af nationale reformprioriteter og scenarier. Det kan dels inspirere, men også sikre, at medlemslandene tidligere lever op til fællesskabets anbefalinger. Drøftelserne af programmerne vil kulminere i juni, når Det Europæiske Råd vedtager fornyede  anbefalinger til medlemslandene på baggrund af Kommissionens analyser og konklusioner. Anbefalinger, der giver startsignalet til det ‘nationale semester’ i efteråret, hvor medlemslandene skal implementere EU’s anbefalinger.

Det er klart, at de allervigtigste spørgsmål i Europa lige nu handler om de sydeuropæiske lande og de lande, der står med ryggen mod muren. De må gennemføre vidtrækkende reformer velvidende, at disse har betragtelige sociale omkostninger. Der er dog også gryende tegn på, at reformpolitikken bærer frugt i en række lande. I Letland har en konsekvent konsolideringspolitik på forholdsvis kort tid genoprettet landet og i Irland er der også tegn på forbedring. 

I Danmark er der 5 områder, hvor EU sidste år anbefalede at sætte ind. Først er der budgetkonsolideringen, hvor Danmark skal leve op til sin egen målsætning om at opnå balance på statsfinanserne i 2014. EU vil stille skarpt på om dette kan overholdes. Næste område er arbejdsmarkedet, hvor Danmark længe er blevet opfordret til at øge arbejdsudbuddet med de givne demografiske og finanspolitiske udfordringer. Regeringen har gennemført tilbagetrækningsreformen og stillet yderligere reformer i udsigt, blandt andet i forhold til førtidspension og flexjob. Derudover har produktivitetsudviklingen i Danmark i en årrække ligget lavt. EU har indtil videre fokuseret på konkurrencen mellem virksomhederne i Danmark og på uddannelsesområdet. På konkurrenceområdet viser analyser, at prisniveauet ligger højt i Danmark, selv når der korrigeres for det høje omkostnings- og skatte- og afgiftsniveau. På uddannelsesområdet har Danmark, på trods af høje uddannelsesudgifter, ikke opnået synderligt imponerende resultater. Så her er der også brug for at analysere situationen og få ny viden om hvad der kan gøres for at rette op på tingene. Endelig har danskerne en meget høj privat gæld, hvilket kan destabilisere den økonomiske situation.  

Danmark står udenfor euro-området og visse af de økonomisk/politisk koordineringsinstrumenter finder derfor ikke anvendelse på Danmark. Netop derfor er Danmark, ifølge et bredt flertal i Folketinget, nødt til at udøve en høj grad af selvjustits og føre en endog overordentlig ansvarlig og reformvenlig politik.  Det Europæiske Semester kan være med til at forstærke reformarbejdet og sætte dagsordenen i Danmark. Samtidig er samarbejdet en mulighed for Danmark til at få indflydelse på reformpolitikken i Europa og få andre lande til at føre en ansvarlig økonomisk politik. Og det har Danmark en helt klar interesse i; 60 % af den danske eksport går til andre EU-lande. 

  • Læs mere her
  • Kløjs du også i begreber som six-pack, two-pack og finanspagt? Så har vi en lille kvik-guide til dig
 

Ulrik Bützow Mogensen er politisk rapportør på Europa-Kommissionen’s repræsentation i København. Han har tidligere arbejdet med konkurrenceevne- og vækstpolitik både i EU og i Danmark. I Kommissionen har han været i ECFIN (strukturøkonomi) og ENTR (konkurrenceevneanalyser) og senest i Generalsekretariatet, hvor han har haft ansvaret for koordinering af politikker indenfor konkurrenceevne, skat, forskning, innovation og landeanalyser under Lissabon og Europa 2020 strategierne. Inden han startede i EU-Kommissionen arbejdede han i Erhvervs- og Økonomiministeriet, i Konkurrenrådet samt på Socialforskningsinstituttet. Han er cand. polit fra 1989 fra Københavns Universitet.

About these ads

Èn kommentar

  1. Erik J. M. Pedersen

    07. 06. 2012

    Tak for en fin artikel.

    Angående finanspolitisk integration synes jeg, det vil være hensigtsmæssigt at tilstræbe en ensartet selskabsbeskatning i EU både for vå vidt angår skatteprocenten og beskatningsgrundlaget (regnskabsprincipperne). Det ville være fint i tråd med konkurrence på lige vilkår.

    Venligst

    Erik J. M. Pedersen
    Politisk Udvalg, Den Danske Europabevægelse
    ————–*****

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 238 other followers

%d bloggers like this: