Mandag d 30. april – umiddelbart op til fristen d 1. maj – afleverede Danmark sit Nationale Reformprogram (NRP) til Europa-Kommissionen. Et lands nationale reformprogram udgør sammen med det ledsagende konvergensprogram (stabilitetsprogram, for eurolandenes vedkommende) en samlet pakke der sammenfatter den økonomiske situation i landet, de offentlige finanser og peger frem mod de reformer der kan langtidssikre landets økonomiske velstand og velfærd.Det er klart, at de allervigtigste spørgsmål i Europa lige nu handler om de sydeuropæiske lande og de lande, der står med ryggen mod muren. De må gennemføre vidtrækkende reformer velvidende, at disse har betragtelige sociale omkostninger. Der er dog også gryende tegn på, at reformpolitikken bærer frugt i en række lande. I Letland har en konsekvent konsolideringspolitik på forholdsvis kort tid genoprettet landet og i Irland er der også tegn på forbedring.
I Danmark er der 5 områder, hvor EU sidste år anbefalede at sætte ind. Først er der budgetkonsolideringen, hvor Danmark skal leve op til sin egen målsætning om at opnå balance på statsfinanserne i 2014. EU vil stille skarpt på om dette kan overholdes. Næste område er arbejdsmarkedet, hvor Danmark længe er blevet opfordret til at øge arbejdsudbuddet med de givne demografiske og finanspolitiske udfordringer. Regeringen har gennemført tilbagetrækningsreformen og stillet yderligere reformer i udsigt, blandt andet i forhold til førtidspension og flexjob. Derudover har produktivitetsudviklingen i Danmark i en årrække ligget lavt. EU har indtil videre fokuseret på konkurrencen mellem virksomhederne i Danmark og på uddannelsesområdet. På konkurrenceområdet viser analyser, at prisniveauet ligger højt i Danmark, selv når der korrigeres for det høje omkostnings- og skatte- og afgiftsniveau. På uddannelsesområdet har Danmark, på trods af høje uddannelsesudgifter, ikke opnået synderligt imponerende resultater. Så her er der også brug for at analysere situationen og få ny viden om hvad der kan gøres for at rette op på tingene. Endelig har danskerne en meget høj privat gæld, hvilket kan destabilisere den økonomiske situation.
Danmark står udenfor euro-området og visse af de økonomisk/politisk koordineringsinstrumenter finder derfor ikke anvendelse på Danmark. Netop derfor er Danmark, ifølge et bredt flertal i Folketinget, nødt til at udøve en høj grad af selvjustits og føre en endog overordentlig ansvarlig og reformvenlig politik. Det Europæiske Semester kan være med til at forstærke reformarbejdet og sætte dagsordenen i Danmark. Samtidig er samarbejdet en mulighed for Danmark til at få indflydelse på reformpolitikken i Europa og få andre lande til at føre en ansvarlig økonomisk politik. Og det har Danmark en helt klar interesse i; 60 % af den danske eksport går til andre EU-lande.
- Læs mere her
- Kløjs du også i begreber som six-pack, two-pack og finanspagt? Så har vi en lille kvik-guide til dig
Ulrik Bützow Mogensen er politisk rapportør på Europa-Kommissionen’s repræsentation i København. Han har tidligere arbejdet med konkurrenceevne- og vækstpolitik både i EU og i Danmark. I Kommissionen har han været i ECFIN (strukturøkonomi) og ENTR (konkurrenceevneanalyser) og senest i Generalsekretariatet, hvor han har haft ansvaret for koordinering af politikker indenfor konkurrenceevne, skat, forskning, innovation og landeanalyser under Lissabon og Europa 2020 strategierne. Inden han startede i EU-Kommissionen arbejdede han i Erhvervs- og Økonomiministeriet, i Konkurrenrådet samt på Socialforskningsinstituttet. Han er cand. polit fra 1989 fra Københavns Universitet.
07. 06. 2012
Tak for en fin artikel.
Angående finanspolitisk integration synes jeg, det vil være hensigtsmæssigt at tilstræbe en ensartet selskabsbeskatning i EU både for vå vidt angår skatteprocenten og beskatningsgrundlaget (regnskabsprincipperne). Det ville være fint i tråd med konkurrence på lige vilkår.
Venligst
Erik J. M. Pedersen
Politisk Udvalg, Den Danske Europabevægelse
————–*****