Da døren til Europa blev muret til

Vil en ny regering udnævne en europaminister, der sidder længere end Bertel Haarder? Peter Mose har talt med ham og EU-eksperten Marlene Wind

Af Peter Mose

Bertel Haarder ville gerne have fortsat som europaminister efter det succesfulde EU-formandskab under Anders Fogh Rasmussen. Men posten var blot midlertidig. I Udenrigsministeriet havde de tilsyneladende også travlt med at komme af med sådan en minister. Da han kom for at hente sine ting på Asiatisk Plads, hvor han havde haft kontor, var en murer allerede ved at mure døren ind til europaministerkontoret til. 

Nu ventes der i spænding på, om en ny regering også vil nøjes med blot at have en europaminister under det kommende formandskab, eller om en sådan minister får en mere permanent status, som det kendes fra andre EU-medlemmer, selv et EU-skeptisk land som Storbritannien.


Det er et valg med indbyggede dilemmaer: Hvis Helle Thorning-Schmidt vil forstærke den europæiske røst i regeringen – en EU-venlig linje De Radikale går ind for – så har Danmark stadig en europaminister, når der er lukket og slukket for vores formandskab. Men imod taler, at statsministeren også kan have en interesse i, at der ikke opstår for megen europadebat herhjemme om, hvor meget – eller snarere: lidt – en dansk regeringsleder egentlig har at skulle have sagt i det store billede, mener en EU-ekspert.

Risiko for statsministeren
En permanent europaminister vil alt andet lige øge fokus på, at 80 procent af den danske lovgivning på den ene eller anden måde skyldes beslutninger i EU, vurderer Marlene Wind, professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

”En europaminister vil jo tage sit job alvorligt og tage en masse emner op, som man måske har villet skjule lidt. Det bliver mere og mere følsomt efterhånden, som vi bliver mere integrerede i EU. Så ønsker Helle Thorning-Schmidt debatten hegnet ind til blot at vare seks måneder? Det må vi jo se. Hun har en europæisk uddannelse og baggrund. Så personligt er hun måske ikke bange for debatten, men som regeringsleder er det en anden ting,” siger Marlene Wind.

”EU er en delikat sag i Danmark. Vi har haft en regering i ti år, hvor det kun har handlet om én ting: At lægge låg på europadebatten for at tilgodese Dansk Folkeparti, men også det stigende antal borgerlige skeptikere. Helle Thorning-Schmidt vil også stå med en udfordring: Det kan skabe et problem for hende, hvis der bliver for megen europadebat skabt af en europaminister, for en statsminister vil gerne virke handlekraftig og slagfærdig og som en, der styrer. Og så kan hun komme i den situation, hvor man må erkende, at det i virkeligheden er andre, der styrer.”

Hvis regeringen som den første herhjemme beslutter at oprette en europaminister-post af mere langvarig karakter, er der også en anden faldgrube. Det kan være farligt at snuppe de dygtigste embedsmænd fra EU-kontorerne rundt om i fagministerierne og samle dem på Asiatisk Plads.  Risikoen er, at så læner fagministerierne sig blot tilbage og holder op med at interessere sig for EU. Det samme kan ske i Folketingets forskellige fagudvalg.

”Nu bliver jeg sikkert upopulær i Udenrigsministeriet, som ville elske at få flere ressourcer. Men man kan spørge: Hvordan varetager man Danmarks interesser bedst? Det gør man ikke nødvendigvis ved at samle tingene og suge dygtige folk til sig. Så vi taler ikke om et stort ministerium, men et koordinerende. Der bør stadig sidde folk tilbage med EU-ekspertise ude i fagministerierne.  Ellers mister man hurtigt kontakten til arbejdet på gulvet i de almindelige ministerier”, lyder advarslen fra Marlene Wind.

Plej parlamentet
Vigtigst af alt for en europaminister er det at pleje forholdet til Europa-parlamentet, der i dag er mere magtfuldt, end da Bertel Haarder havde posten. EU-eksperten gør opmærksom på, at parlamentsmedlemmerne er utroligt nemme at fornærme. Derfor vil det være uklogt at have et formandskab uden aktivt at integrere og inkludere parlamentet.

Bertel Haarder er enig. Han blev selv hentet direkte hjem fra parlamentet for at blive integrations-og europaminister og havde dermed ikke blot et stærkt netværk i parlamentet, men også stor forståelse for, at netop parlamentet skal mandsopdækkes og  nurses, hvis et formandsland vil have succes.

”Det var noget af det allerførste, jeg sagde til mine kolleger i regeringen: Vis, at I respekterer parlamentet. Det var der ikke tradition for i det danske udenrigsministerium helt tilbage fra Uffe Ellemann-Jensens tid. Men meget kan gå galt, hvis man ikke er i tæt kontakt med parlamentet. De vil se ministre og ikke blot embedsmænd”, siger Bertel Haarder og minder samtidig om, at det netop er parlamentet, der i sidste ende afgør, om et formandsland har klaret opgaven til topkarakter.

”Vi fik karakteren 12”, siger Bertel Haarder med sigte til EU-udvidelsen, der kom på plads under dansk formandskab.

Udenrigstjenesten er et effektivt ministerium, der handler hurtigt...

Foto © Nuttakit | Dreamstime.com

Haarder vil godt have fortsat på posten som europaminister, men den 31. december 2002 var det slut, og dagen efter blev døren ind til ministerkontoret muret til. Som han siger: ”Udenrigstjenesten er et effektivt ministerium, der handler hurtigt”. Senere lykkedes det ham dog at komme tilbage til ministeriet – nu som udviklingsminister – og så måtte døren til hans store triumferen retableres.

Bertel Haarder mener, at der er mange gode argumenter for at have en europaminister med mere permanent status.  Men det kan måske også blive for meget med hele tre ministre i samme hus – en udenrigsminister, en minister for Europa og en udviklingsminister.

”Der skal også være noget tilbage til den rigtige udenrigsminister. Risikoen for ham eller hende er at få for svag en UM-profil. Og så kan der hurtigt opstå jalousi mellem ministrene.”

Peter Mose er journalist, kommunikationsrådgiver og forfatter. Han er indehaver af Mose Kommunikation.