Mere ansvarlighed i bankerne

Den finansielle krise rammer fortsat familier og virksomheder hårdt over alt i Europa. Vi er nødt til at hindre, at der opstår en ny krise, og vi kan ikke tillade, at nogle få aktører i den finansielle verden gennem deres adfærd bringer den finansielle stabilitet i resten af samfundet i fare.

IMF anslår, at europæiske banker led tab på næsten 1.000 mia. euro i perioden 2007 til 2010. Men det er skatteborgerne i hele Europa, som har betalt den fulde regning på 2.000 mia. euro for at redde det finansielle system. Ingen banker bør have lov til at køre på frihjul og pådrage samfundet tab på skatteborgernes regning.

Derfor fremlagde Europa-Kommissionen onsdag den 20. juli en række  forslag, som skal ændre adfærden i de 8.000 banker, som opererer i Europa, så de ikke begår de samme fejl igen. Bankerne har handlet alt for risikofyldt. De er gået ind i usikre investeringer og har ydet alt for store udlån uden at sikre sig, at lånene kunne tilbagebetales. Herved har de udsat sig for store risici og svækket sig selv og deres låntagere.

Kommissionens mål er at sikre større ansvarlighed. Vores forslag pålægger bankerne større og mere solide kapitalkrav. Ligesom familierne lægger penge til side til uforudsete udgifter, vil banker skulle mønstre tilstrækkelige kapitalreserver, så de kan modstå dårlige tider og pludselige tilbageslag.

Vi vil også sikre, at tilsynsmyndighederne fører bedre kontrol med bankerne og griber ind, når det er nødvendigt, f.eks. ved at mindske kreditadgangen, når der opstår overophedning.

Vi ønsker naturligvis ikke at hindre bankerne i at låne penge ud. Tværtimod er det nødvendigt, at bankerne hjælper borgerne med at få lån til huskøb og hjælper virksomhederne med den nødvendige kapital til at kunne drive forretning. Men bankerne skal drive deres udlånsvirksomhed på en ansvarlig måde.

Imidlertid vil kontrol udefra ikke være nok til at få bankerne til at ændre deres nuværende forretningspraksis. Det er kulturen og holdningerne hos bankerne selv, som skal ændres. Bankerne skal have bedre styring og ledelse. Vi vil have bestyrelserne til at holde bankdirektørerne i kortere snor og sikre bedre risikoanalyse og opfølgning.

Dårlig stil

Desuden skal bankerne fremover mindske deres afhængighed af de store kreditvurderingsinstitutter, hvis vurderinger langt hen ad vejen har vist sig at være problematiske. De store banker bør lave deres hjemmearbejde selv og selv kunne vurdere kvaliteten af en investering i stedet for automatisk og mekanisk at læne sig op af vurderinger udefra.

Vi er også nødt til at erkende, at tiderne er ændrede: mange banker er ikke længere nationale foretagender men internationale virksomheder. Hvis vi ikke har fælles regler på europæisk plan, hvem skal bankerne så stå til ansvar over for? Regulering og tilsyn skal være et fælles anliggende i EU for at være effektivt. Og når reglerne overtrædes, skal der skrappere sanktioner til. Alle nationale tilsynsmyndigheder skal kunne pålægge afskrækkende bøder og indføre whistle-blowing ordninger, så det bliver nemmere at opdage overtrædelser.

Whistle-blowing ordninger skal gøre det nemmere at opdage overtrædelser

Vi er de første, som gennemfører regler af denne art. Vi gør det, fordi det er det rigtige at gøre, og fordi de vil gøre Europas finansielle sektor sikrere og sundere. Vi er de første i verden, som tager disse midler i anvendelse [og gennemfører Basel III aftalerne, som alle G20-lande har tilsluttet sig]. Men det er ikke nok, hvis vi står alene. Vi må også have alle vores vigtigste internationale partnere med for at sikre den finansielle stabilitet globalt og skabe et sundt grundlag for bæredygtig økonomisk vækst.

Man skal ikke forlede sig til at tro, at det kun drejer sig om bankerne. De er blot en del af en bredere respons i forhold til den finansielle krise. EU har allerede sikret bedre beskyttelse af borgernes opsparing, hvis en bank går fallit, og bankerne kigges over skuldrene af finansielle tilsynsmyndigheder, som også kan se på tværs af de nationale grænser. Endelig er vi ved at etablere en hensigtsmæssig regulering af alle de finansielle sektorer, og der vil blive tale om en regulering uden overdreven indgriben men på et niveau, som giver os tilstrækkelig tillid til det finansielle systems integritet.

Først når dette system er på plads kan vi sige, at vi har taget ved lære af krisen og fået en finansiel sektor, som gør det arbejde som den er sat til, nemlig at sikre udlån og skabe jobs og vækst frem for at straffe skatteborgerne.

Af Michel Barnier

Fotos©thinkstockphotos.com/

Michel Barnier er medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for det indre marked og tjenesteydelser