En varm finansiel kartoffel

”Fuldstændigt urealistisk”. 

Så kold og kontant lød afvisningen fra en talsmand i Downing Street.

Og den faldt allerede inden Kommissionens formand, José Manuel Barroso og budgetkommissær Janusz Lewandowski sent onsdag d. 29. juni officielt præsenterede Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Det røde kort fra britisk side var ikke møntet på hele budgetforslaget, men specifikt på den skat, som Kommissionen foreslår, skal lægges på finansielle transaktioner, en såkaldt FTT (Financial Transactions Tax). 

Skatten skal sammen med en moderniseret moms styrke EU’s egne indtægter, så medlemsstaternes direkte bidrag kan mindskes. Men en sådan skat huer ikke den britiske regering, der i City of London lægger hus til langt størstedelen af de finansielle transaktioner, som foretages på europæisk grund.Briterne er bange for, at aktiehandlerne i så fald flyttes til New York eller andre steder, hvor der ikke skal betales afgift.

En FTT er sådan set heller ikke noget, der har stået højt på Kommissionens ønskeseddel igennem længere tid. Så sent som i marts i år, da skat- og toldkommissær Algirdas Semeta præsenterede, hvilke muligheder for beskatning af den finansielle sektor, han var i gang med at undersøge, lød det fra kommissæren, at det ville være uklogt af EU at have en FTT uden at USA, der er Unionens største handelspartner, også gik med.

Kommissæren var mere lun på det, der hedder en skat på finansielle aktiviteter, en såkaldt FAT (Financial Activities Tax).En FAT er en beskatning af bankernes overskud og lønninger, altså en sådan type beskatning vi kender i Danmark fra vores lønsumsafgift, hvor virksomheder med momsfrie aktiviteter, herunder den finansielle sektor betaler skat af deres lønudgifter.

Samme melodi lød tilbage i oktober sidste år.

Da Kommissionen fremlagde sine idéer for en beskatning af den finansielle sektor hed det:”På globalt niveau støtter Kommissionen idéen om en afgift på finansielle transaktioner, som vil kunne bidrage til at finansiere internationale udfordringer som for eksempel udvikling eller klimaændringer. På EU-niveau mener Kommissionen, at den bedste løsningsmodel vil være en afgift på finansielle aktiviteter”.

Men man har et standpunkt til man tager et nyt.  Og nu går Kommissionen altså ind for en europæisk afgift på finansielle transaktioner.

Ifølge Henrik Plaschke, Jean Monnet professor i europæiske studier og politisk økonomi på Aalborg Universitet, kan der være flere grunde bag Kommissionens holdningsændring til en FTT.

”For det første er der et skrigende finansielt behov. De offentlige budgetunderskud i medlemslandene er vokset markant de sidste to-tre år, som konsekvens af den finansielle krise. Det lægger pres på EU’s budget, fordi alle medlemsstater vil spare, og så er det jo oplagt for Kommissionen at søge nye indtægtskilder,” siger Henrik Plaschke.

For det andet mener han, at finanskrisen har været en anskuelsesundervisning i, hvilken destabiliserende effekter den finansielle sektor kan have, og man derfor er blevet overbevist om, at det er nødvendigt at introducere forskellige former for regulerende mekanismer i den finansielle sektor.

Ideen bag en FTT er nemlig, atden vil tage luften ud af spekulationer for spekulationernes skyld på finansmarkedet. Spekulationer, der er med til at skabe finansiel ustabilitet og kriser.”En FTT kan ikke stabilisere meget store instabiliteter, men idéen er, at den vil virke stabiliserende på det daglige forløb ved at kappe toppen af udsvingene. Og samtidig vil det jo så generere en indkomst,” siger Henrik Plaschke, der også spekulerer i en tredje grund til Kommissionens holdningsændring.

Nemlig forskydninger i det politiske landskab.

Frankrig har altid været den varmeste fortaler for en FTT, men blandt andre Belgien, Østrig, Tyskland og senest Finland er også kommet med ombord og flere og flere hælder til, at en FTT kan være en vej for at regulere markedet bedre.En FTT kan ikke stabilisere meget store instabiliteter, men den kan virke stabiliserende på det daglige forløb ved at kappe toppen af udsvingene.

Den danske regering er dog ikke blandt tilhængerne af en FTT. Skatteminister Peter Christensen (V) blev 20. april spurt af Klaus Hækkerup (S) om, hvad regeringens holdning er til skat på finansielle transaktioner. 

”Regeringen har ikke forholdt sig til noget konkret forslag til en model for beskatning af finansielle transaktioner, men det er en idé, jeg som udgangspunkt er imod. Jeg tror grundlæggende på, at frie kapitalbevægelser er kommet for at blive, og at frie kapitalbevægelser er ensbetydende med, at kapitalen frit kan flyde derhen, hvor afkastet på investeringer er størst. Det gælder både de såkaldt spekulative og de ikke spekulative kapitalbevægelser,” lød svaret blandt andet fra Peter Christensen.

Det synspunkt kan dog hurtigt blive ændret i efteråret, hvis Danmark skifter regering efter det kommende valg. I S-SF’s økonomiske plan ”Fair Løsning 2020”, der blev fremlagt 16. maj, står der: ”..partierne vil gå positivt ind i internationalt arbejde med såvel FAT som FTT.”

Og venstrefløjen har det europæiske folk bag sig. En Eurobarometer-analyse fra sidst i juni, hvor flere end 27.000 europæere er blevet spurgt, svarer 61 procent, at de er stærke tilhængere af en FTT. Og mere end 80 procent er enige om, at hvis ikke man kan få en global aftale i stand på området, så bør man gå i gang på EU-niveau. 

Den holdning ser man også i parlamentet, der senest i marts stemte om en resolution om hvorvidt EU bør fremme indførelsen af en FTT. 529 medlemmer stemte for, 127 var imod, mens 19 undlod at stemme.

En af dem, der er imod en FTT er Anne E. Jensen (V). På trods af at mange af hendes partifæller i den liberale gruppe (ALDE) er for.

”Hvis man ikke har et globalt system, risikerer man, at forretninger rykker ud. Samtidig er der risiko for, at en FTT ikke rammer bredt nok, og så er det en ustabil skat, der vil svinge meget over årene. Og EU har brug for stabile indtægter,” lyder Anne E. Jensens argumenter mod en FTT.

Hun understreger dog, at ingen jo endnu har set, hvordan Kommissionen tænker sig en europæisk FTT skruet sammen, og at man nu venter på den konsekvensanalyse, der kommer fra Kommissionen en gang i efteråret.

Hendes parlamentskollega Dan Jørgensen (S) er på det modsatte hold.

”Det er en ideologisk mærkesag, vi socialdemokrater har kørt i årevis. Vi skal have stoppet den form for skadelig spekulation, der har været med til at skabe den oppustede bobleøkonomi, som vi havde før finanskrisen, og som til en vis grad stadig er her. Som det er nu sidder der computere og handler for at tjene penge på kursudsving. Det er spekulation, der ikke har til formål at skabe vækst eller investeringer, men som kun vil tjene penge på, at andre taber. Det kan vi formentlig begrænse ved, at lægge en afgift på transaktionerne,” siger Dan Jørgensen, der desuden mener, at de finansielle aktører også skal være med til at betale til fællesskabet. 

”Banker og andre aktører på det finansielle marked er jo i meget høj grad fritaget fra at bidrage, fordi de blandt andet er momsfritagede. Det er ikke rimeligt.”

Ingen af parlamentarikerne vil spå om, hvorvidt en FTT har en gang på jorden i EU. 

Selvom det ser sort ud, hvis briterne holder fast i deres kategoriske afvisning. En FTT skal nemlig vedtages med enstemmighed af medlemslandene. 

Men Henrik Plaschke mener også, at det er umuligt at kigge i krystalkuglen på nuværende tidspunkt. Meget kan ske på kort tid.

”Det er for svært at svare på, af den simple grund, at hele spørgsmålet om, hvad der sker i EU inden for den nærmeste fremtid på alle måder er usikkert. Hvis ikke EU skifter meget radikal kurs indenfor forholdsvis kort tid, vil eurozonen falde sammen. Men man gør ikke noget, før man står med ryggen mod muren, og så ved vi ikke, hvad der sker. Jeg tror godt, at en FTT kan få fornyet aktualitet, hvis vi kommer i en endnu mere ekstrem krisesituation,” siger Henrik Plaschke, der også påpeger Kommissionens vending i sagen. 

”Det er vigtigt, for de har modarbejdet en FTT tidligere. Barroso er jo neoliberal, og har aldrig tidligere arbejdet i retning af den slags, men nu er han en varm støtte,” siger Henrik Plaschke. 

Barroso formanede da også ved fremlæggelsen af budgettet for 2014-2020 med slet skjult hilsen til den britiske ledelse i Downing Street, EU’s medlemslande om holde deres sind åbent, inden de blankt afviser de nye tanker.

”Der er nogen, der siger nej, inden de har nærstuderet forslaget, som kun blev færdiggjort for et par timer siden… Det er hverken seriøst eller troværdigt,” lød det fra kommissionsformanden. 

Af Louise Wendt Jensen

 

Fotos©Thinkstock.com

 

 

FAKTA:

“11 EU-lande beskatter allerede finansielle transaktioner. Det drejer sig om:

Belgien, Cypern, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Polen, Rumænien og Det Forenede Kongerige. 

Louise Wendt Jensen er en erfaren EU-journalist som har skrevet for så forskellige medier som Ritzau, Alt For Damerne, Børsen og Kristeligt Dagblad. Senest har hun været journalist på TV2s udlandsredaktion og Information og i dag arbejder hun freelance for en række fremtrædende medier og organisationer.