Den danske debat har – måske ganske forudsigeligt – indtil videre mest drejet sig om, hvor meget Danmark skal betale i forhold til andre lande. Og om hvor stort et budget i det hele taget EU bør have, og i meget mindre grad om hvad man vil med dette budget.
Lad os se lidt nærmere på detaljerne...
Lad os derfor se lidt nærmere på hvad Europa-Kommissionen egentligt har foreslået, og lad os huske at nok er det årlige budget er stort i danske kroner, nemlig 1091 mia DKR, men det er stadig kun godt 1 pct af bruttonationalindkomsten. Ligeledes er det værd at erindre sig at den flerårige budgetramme angiver loftet for udgifterne år for år, men der skal stadig vedtages årlige budgetter, som godt kan udvise lavere udgifter end maksimumsbeløbene i budgetrammen.
Kommissionen har fremlagt en budgetramme for fremtiden – vi taler trods alt om rammen for de årlige budgetter frem til 2020 – og udgifterne er derfor rettet mod at skabe vækst og jobs i Europa. Samtidigt er budgetrammen ansvarlig i lyset af den økonomiske situation og problemerne for de offentlige finanser i EU. I forhold til 2013 indebærer budgetrammen et uændret udgiftsniveau i reale termer.
Budgettet er rettet mod at skabe vækst og beskæftigelse i Europa
Kommissionen foreslår flere penge til forskning, udvikling, uddannelse og til investeringer til transport, energi og IT. Det betyder faldende reale udgifter til landbrug og til samhørighedsfondene. Mere end 94 pct af budgettets udgifter tilfalder borgere eller virksomheder i EU. Udgifterne går i høj grad til at finansiere aktiviteter, som kræver kritisk masse (forskning) eller som binder det indre marked sammen (store investeringer i transport, IT og energi). Begge dele er meget nyttigt set fra et lille land som Danmark, som eksporterer 60 pct af varer og tjenester til resten af EU.
Landbrugsudgifterne foreslås i højere grad bundet til miljøforbedringer og udvikling af landdistrikter. Så længe der ikke er enighed i WTO om en global afskaffelse af landbrugsstøtte, skal støtten til landbruget også ses som et bolværk mod konkurrence på nationale tilskud, som uden EU’s finansiering mest sandsynligt ville løbe løbsk og være umulige at matche for et lille land som Danmark. Samhørighedsudgifterne bruges på de mindre velstående regioner. Velstående naboer er en stor fordel for et land som Danmark. Eksempelvis er den danske eksport til Polen steget med 116 pct fra 1997-2007.
Budgettet er ansvarligt
Kommissionen foreslår at fastholde udgifterne realt i forhold til 2013 – det sidste år i den nuværende budgetramme. Det er i øvrigt også det år, som er brugt som udgangspunkt i brevet om en begrænsning af EU’s fremtidige udgifter, underskrevet af den britiske premierminister og andre. Det er korrekt at Kommissionen foreslår at flytte store internationale projekter med svært kontrollerbare omkostninger som ITER uden for budgetrammen.
Det er et klart politisk valg fra Kommissionen, som ikke mener, at disse projekter nødvendigvis skal finansieres efter samme nøgle som selve budgettet. Hvis man i øvrigt holder udgifterne til disse projekter ude af rammen for 2013 så indebærer Kommissionens udspil en stigning på ½ pct på 7 år målt i 2011 priser. EU’s budgetrammes andel af samfundets indkomster falder i forhold til 2013, også inklusive de dele som er uden for budgetrammen.
Den faldende andel af samfundskagen gør sig også gældende for betalingsbevillingerne, altså det som skatteyderne forvemtes at betale år for år. Kommissionen har herudover foreslået simplificeringer af en række udgiftsprogrammer, klare resultatkrav til bl.a. landbrugs- og samhørighedsudgifter, med for eksempel en reserve på 5 pct af samhørighedsmidlerne, hvor medlemslandenes udbetaling fra denne reserve afhænger af opfyldelse af specifikke krav inden for samhørighedspolitikken.
Lagkagegrafik
Kommissionen har også foreslået administrative reformer såsom en 5 pct reduktion af personalet i institutionerne, forøgelse af den ugentlige arbejdstid på 2 ½ time til 40 timer uden lønkompensation og en forøgelse af tilbagetrækningsalderen med 2 år eller mere.
Kommissionen lægger op til markante reformer af EU-budgettets finansiering
Det nuværende totalt uigennemskuelige rabatsystem skal erstattes af et system som skal sikre at intet lands nettobidrag – summen af direkte betalinger til og fra EU-budgettet – bliver urimeligt stort og samtidigt, at det er de bredeste skuldre, som betaler mest.
Resultatet af Kommissionens beregninger er, at 4 lande får årlige reduktioner i deres bidrag – Holland ( 1050 millioner euro ), Sverige ( 350 millioner euro ), Tyskland ( 2500 millioner euro ) og UK ( 3600 millioner euro ). Nettobidragsydere som Østrig , som med det aktuelle system får en rabat, Frankrig, Italien og altså Danmark kommer ikke i betragtning.
For Danmarks vedkommende tæller vores relative velstand imod bidragsreduktion. Samtidigt foreslår Kommissionen at erstatte en stor del af de nuværende indtægter med såkaldte egne indtægter fra en del af momsbetalingerne i EU og en finansskat. Disse egne indtægter besluttes i enstemmighed af medlemslandene. Og de kan ikke bruges til at hæve de årlige udgifter, også fordi budgetrammen sætter et årligt maksimum for udgifternes størrelse.
Dette er Europa-Kommissionens udgangspunkt for de – som altid – vanskelige forhandlinger om EU’s flerårige budgetramme. Kommissionen vil i løbet af efteråret fremlægge mere detaljerede forslag for de enkelte politikområder og for finansieringen. Så kan man håbe på at spørgsmål om hvad EU skal bruge pengene på, hvordan pengene skal bruges og principperne for finansieringen får en mere fremtrædende plads i debatten.
Velstand vs. bidragsreduktion
Samtidigt foreslår Kommissionen at erstatte en stor del af de nuværende indtægter med såkaldte egne indtægter fra en del af momsbetalingerne i EU og en finansskat. Disse egne indtægter besluttes i enstemmighed af medlemslandene. Og de kan ikke bruges til at hæve de årlige udgifter, også fordi budgetrammen sætter et årligt maksimum for udgifternes størrelse.
Dette er Europa-Kommissionens udgangspunkt for de – altid – vanskelige forhandlinger om EU’s flerårige budgetramme. Kommissionen vil i løbet af efteråret fremlægge mere detaljerede forslag for de enkelte politikområder og for finansieringen. Så kan man håbe på at spørgsmål om hvad EU skal bruge pengene på, hvordan pengene skal bruges og principperne for finansieringen, får en mere fremtrædende plads i debatten.
af Jan Høst Schmidt
De bredeste skuldre - de tungeste byrder
Jan Høst Schmidt er chef for Europa-Kommissionens repræsentation i København. Fra 1995 til 2007 var han centralt placeret i Kommissionens generaldirektorat for økonomiske og finansielle anliggender (GD ECFIN), hvor han som direktør for strukturreformer og Lissabon-strategien samt økonomisk analyse stod for overvågning af strukturreformerne på arbejds- og produktmarkederne og ydede et væsentligt bidrag til Kommissionens strategi for vækst og beskæftigelse. Han har desuden siddet i andre ledende stillinger i DG ECFIN, bl.a. fra 2006-2008 som medlem af Kommissionens udvalg for horisontal konsekvensanalyse, hvor alle Kommissionens forslag gennemgås for at sikre, at de er konsekvente og af høj kvalitet. Inden han kom til Kommissionen, var Jan Høst Schmidt særlig rådgiver i det danske finansministerium, og en del af karrieren har han tilbragt på den danske ambassade i Paris. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.
.
