Cannes 2011 – It’s All About The Shoes!

At det kræver sin kvinde, nogle gode ben og omhyggeligt udvalgt fodtøj at være Media-programmets udsendte på filmfestivalen i Cannes – det giver lederen af MEDIA Desk Danmark, Ene Katrine Rasmussen, her et lille indblik i…

“Min anden dag og festivalens 5. Jeg er allerede træt! Og lad det være sagt med det samme – eneste stjernedrys i dag var at jeg skimtede Mads Mikkelsen i mængden på Croisetten. Jeg orkede ikke at stille mig i kø for at se Johnny Depp, der skulle ind til visningen af Pirates of the Caribean, men det var der rigtig mange andre der gjorde. Croisetten var spækket med folk og en anden én kunne næsten ikke komme igennem for at nå sine møder.

Nogen har smidt de gyldne palmer i et hjørne

Startede dagen med et møde med Media Desk Kroatien. Selvom Kroatien ikke er medlem af EU endnu er de med i Media-programmet. Zagreb filmfestival sætter fokus på Danmark og danske film i oktober og Media Desk Danmark og Kroatien planlægger en seminar dag, hvor vi tager en håndfuld danske branchefolk til Zagreb og fortæller om dansk film.

Der er hektisk aktivitet på Media-standen og midt i mødet blev vi afbrudt af en hel delegation fra Kommissionen. Direktør Vladimir Sucha ville hilse på Media Deskene og fortælle om planerne om det Media-programmet efter 2013. Pludselig var mit lille bilaterale møde blevet til et møde med 10 forskellige lande, så Kroatien og jeg må så tale videre på et andet tidspunkt.

Vladimir Sucha havde en del på hjerte. Der er ikke noget nyt i at forhandlingerne om EU’s rammebudget for 2014-2020 bliver vanskelige. Vi skal nok være glade hvis Media-programmet får lov at beholde den nuværende budgetramme. Selvom den audiovisuelle industri er i vækst og skaber arbejdspladser, bliver Media tildels stadig opfattet som kultur, og her er det svært at få medlemslandene til at punge ud. Sucha mente at den audiovisuelle branche må blive bedre til at hente penge andre steder i EU systemet, f.eks. fra strukturfondene og 7. Rammeprogram for forskning.

Forslaget om budgettet kommer inden sommerferien og Kommissionens forslag til et nyt Media program skulle ligge klar sidst på året. Det betyder at indholdet skal færdigforhandles under Danmarks formandskab. Derfor ville Sucha gerne vide noget om Danmarks planer under formandskabet i forhold til Media og den audiovisuelle branche. Det må jeg så hjem og undersøge nærmere.

Kommissionen har planer om at lægge Media under samme paraply som EU’s kulturprogram og det 3. ben på den vogn bliver en garantifond for hele den kreative sektor. Creative Europe er overskriften. Media Deskene var selvfølgelig nysgerrige efter at vide noget om planerne for os i fremtiden. Det kunne han af gode grunde ikke sige præcist, men måske vil vi blive lagt sammen med de nationale Culture Points. Der bliver formentlig  tale om en eller anden form for one stop shops. Det kan blive spændende udfordring, men der var også nogle blandt os som var nervøse for deres jobs.

Selv var jeg allerede for sent på den til mit næste møde med en af sagsbehandlerne fra forvaltningsorganet for kultur, uddannelse og den audiovisuelle industri, EACEA. I daglig tale The Agency. 

Eva, som har et helt umuligt græsk efternavn, skulle fortælle mig om nogle af de sidste afslag og høre om nogle selskaber, der fik støtte for lang tid siden eksisterer endnu. Her var så et godt argument for at bevare Media Deskene. 

Jeg kunne hurtigt skimme hendes liste og fortælle status på alle selskaberne. Nogle af dem var lukkede og gået konkurs, mens andre bare havde skiftet navn. Jeg lovede at skaffe hende alle kontaktoplysninger.

Så var det tid til at mødes med min franske kollega. Vi tog vores tyske kollega med og fandt en Sushi-restaurant. Det er vigtigt at være disciplineret omkring måltiderne, for ellers går der let en hel dag, hvor man har så travlt at man glemmer og spise. Vi blev enige om, at det var vigtigere at spise og fordøje Vladimir Suchas tale, end at gå til det Cross Media-foredrag, vi ellers havde planlagt. 

Vores franske kollega har tidligere arbejdet i Kommissionen, så hun forstår sig på hele det politiske system, og snakken gik – på fransk – om forskellige fortolkninger af Suchas udmeldinger. De var langsomme til at servere på restauranten, men så kunne man jo til gengæld få snakket.

Da vi kom tilbage til Croisetten var der tykt med folk. Politiet i Cannes er på overarbejde for at få trafikken på Croisetten til at glide. Vi fik omsider mast os igennem – dog ikke helt uden skader. En eller anden jokkede mig gedigent over tæerne.

Min tyske kollega og jeg nåede vores næste møde i den tyske Pavillon. Her skulle vi mødes med en repræsentant for filmfonden Nordmedia i Bremen. Vi talte om en konference i efteråret, hvor vi skal hjælpe med at finde en god film case.

Media Desk Danmark og Media Desk Deutschland

Nu var vi så til gengæld for sent på den til Europa Cinema-konferencen. På vejen passerede min tyske kollega og jeg “vores” kommissær, som stod med sin uangribelige hårpragt og talte med Mediachefen Aviva Silver. Og nogle andre. Vi nåede ikke at få hilst på Androulla Vassiliou denne gang, men måske får vi muligheden igen. Hun er i Cannes flere dage.

Europa Cinema er et Media-støttet europæisk netværk af biografer som viser europæiske film. Der er 11 danske medlemmer. Lokalet på Hotel Majestic var helt fyldt og vi kunne ikke få en siddeplads. Vi stillede os lidt i baggrunden og talte med et par kollegaer.

Bagefter masede vi os tilbage på standen igen. Det begyndte at styrtregne, men vi nåede lige akkurat i tørvejr. Jeg fik klaret et par emails på trods af standens noget ustabile wifi. 

Så var det tid for dagens første receptioner. Jeg havde invitationer til 2 som startede samtidig. Men så kan man jo altid gå lidt til den ene og så lidt den anden. Så jeg startede i Kroatien og fik prakket et par glas og noget meget sødt likør på. Jeg fik også hilst på direktøren for det kroatiske filmcenter og aftalt nyt møde med Kroatiens Media Desk.

La plage des palmes ligger for enden af alle landepavillionerne. Her har Eurimages tradition for at holde et brag af en reception. Det er lidt lige som at gå til familiefest, for jeg møder så mange fra mit internationale netværk. Eurimages er Europarådets støtte til co-produktioner. Jeg fik hilst på deres direktør Roberto Olla, som er italiener, men som har gået et år i gymnasiet i Brønshøj. Jeg bor i Brønshøj, så det griner vi altid af.

Der var dømt power-mingling og mest spændende var det at tale med Andre Lange fra European Audiovisual Observatory. Han er et omvandrende statistisk leksikon og kunne fortælle en masse spændede tal om Video On Demand. 

Klokken var over syv, da jeg fik fat i min svenske kollega og værelseskammerat. Vi skulle til middag sammen i Zentropa-villaen, som ikke ikke ligefrem ligger klods op af festivalområdet. Vi prøvede at få en taxa – hvilket selvfølgelig var helt umuligt – så vi begyndte at gå med et kort i hånden. 

Det var ikke sådan helt lige til at finde vej, men heldigvis mødte vi Melancholias producer, og hun kendte turen. Det blev til en hyggelig middag med en masse skandinaviske filminstitutter og producenter. Fik også lige talt med DFI’s direktør om mødet med Vladimir Sucha. Ellers talte jeg en del med en engelsk manuskriptforfatter, der skriver på den nye Zentropa-serie Babylon. Det er en krimiserie som foregår i EU’s institutioner. Lidt som den danske tv-serie Borgen – nu med Europa-Parlamentet som ramme og tilsat lidt mord og andre effekter, der nok skal øge spændingen. 

Ulrika fra Media Desk Sverige og jeg sagde, at han da bare skulle sige til, hvis han ville have kontakter til research. Det er jo vigtigt at alt i serien virker realistisk. Han mente dog selv at være ret velforbundet, så nu glæder jeg mig bare til at se den færdige serie.

Det havde været en lang dag og Ulrika og jeg var dødtrætte, så vi fik sagt farvel til Peter Aalbæk og vores nye engelske ven og begyndte at gå hjem. Der var godt nok langt. Mindst 3 km. blev vi enige om. Godt at vi ikke havde stilletter på. Efter et par år i Cannes lærer man at gå med fornuftige sko. Ellers ødelægger man sine fødder fuldstændigt. Klokken var over et og der var stadig masser af mennesker på gaden. 

Vi var meget trætte da vi nåede vores lejlighed og Ulrika som går med skridttæller til en konkurrence som det svenske filminstitut deltager i, fortalte at hun havde gået 17770 skridt i dag…”

Ene Katrine Rasmussen