Følg os Facebook Twitter Instagram YouTube RSS Feed
Søndag d. 29. marts 2015
6. mar. kl. 14.29 / Rebecca Adler-Nissen
Det retlige samarbejdet er et af de hurtigst voksende samarbejdsområder i EU. Samarbejdet omfatter i dag en række tiltag, der for få år siden havde været utænkelige. Det gælder f.eks. det fælles grænseagentur Frontex, avancerede databaser med alt fra stjålne pas til fingeraftryk og politiagenturet Europol. Men retssamarbejdet er også i stigende grad en udfordring for Danmark, der pga. retsforbeholdet vil glide længere og længere ud af samarbejdet.
8. feb. kl. 08.46 / Maja Kluger Rasmussen
Den 16. december 2014 fremlagde Kommissionen sit arbejdsprogram for 2015, ”En ny begyndelse”, for Europa-Parlamentet. Det indeholder 23 nye initiativer, som Juncker-Kommissionen har forpligtet sig til at søsætte i 2015. Hovedprioriteterne for arbejdsprogrammet er investeringsplanen for Europa og en række forslag, der sætter fokus på beskæftigelse og vækst.
6. feb. kl. 10.39 / Steen Ramsgaard
Siden partiet Syrizas overvældende sejr i det græske parlamentsvalg 25. januar, har den nye premierminister Alexis Tsipras og hans finansminister Yanis Varoufakis været på charmeoffensiv rundt i EU. Målet med den hyperaktive rejseaktivitet har dels været at få eftergivet en del af Grækenlands uoverskueligt store gæld på over 1.840 mia. kr., dels at forhandle mere lempelige afbetalingsforhold. Men indtil videre har det eneste resultat af valgsejren og de efterfølgende møder været, at der er skabt fornyet økonomisk og politisk usikkerhed. Både i Grækenland, i EU og i de enkelte kreditorlande.
4. feb. kl. 16.08 / Redaktionen
Konkurrencepolitikken er en af EU’s oprindelige politikker, som nu for første gang med Margrethe Vestager i Kommissionen bestyres af en dansker som øverste ansvarlige chef. I denne klumme præsenteres og analyseres udviklingen af EU’s konkurrencepolitik. Den indledes med en behandling af konkurrencepolitikken fra et tidspunkt, før EU blev etableret, fordi det er her rødderne til EU’s konkurrencepolitik befinder sig. Klummen er opbygget efter strukturen i de klassiske græske dramaer, og den indeholder således fem akter. Sidste akt, hvor Margrethe Vestager er hovedrolleindehaver, bliver afgørende for, om dramaets konflikter opløses i tragediens katastrofe eller komediens mere morsomme løsning.
24. jan. kl. 17.56 / Steen Ramsgaard
Aldrig i EU's historie har noget medlemsland været i stand til at tiltrække så megen negativ fokus i så lang tid, som tilfældet er med Grækenland. Et valg i utide betyder, at resten af EU igen har rettet fuld opmærksomhed mod den forgældede nation i EU's sydøstlige udkant.
5. nov. kl. 17.29 / Frede Vestergaard
Sidste måneds topmøde lagde EUs klima- og energipolitik fast for de næste 15 år. Connie Hedegaard nåede at bringe stafetten sikkert gennem en svær periode.
28. okt. kl. 16.37 / Hans Martens
Forleden var der demonstrationer mod TTIP i en række europæiske hovedstæder. Ikke store og voldsomme demonstrationer, men alligevel. Det positive i det, er at flere har opdaget, at der er noget, der hedder TTIP, men der er også nogle bekymrende ting ved reaktionerne.
9. aug. kl. 15.43 / Peter Mose
Tænketanken EUROPA har bevidst udfordret sine sponsorer med kontroversielle forslag til at komme den såkaldte EU-velfærdsturisme til livs. Det kan øge tænketankens troværdighed på den lange bane.
2. aug. kl. 09.18 / Steen Ramsgaard
Europas fattigste lande mister sine bedste borgere.
22. juli kl. 19.51 / Svenning Dalgaard
To topmøder var alligevel ikke tilstrækkeligt for Europas ledere til at blive enige om fordelingen af EU’s topposter, og 30. august er nu dagen, hvor puslespillet skal falde på plads. Men hvad gik egentlig galt?
EU Udefra
Rebecca Adler-Nissen 6. mar. kl. 14.29
Det retlige samarbejdet er et af de hurtigst voksende samarbejdsområder i EU. Samarbejdet omfatter i dag en række tiltag, der for få år siden havde været utænkelige. Det gælder f.eks. det fælles grænseagentur Frontex, avancerede databaser med alt fra stjålne pas til fingeraftryk og politiagenturet Europol. Men retssamarbejdet er også i stigende grad en udfordring for Danmark, der pga. retsforbeholdet vil glide længere og længere ud af samarbejdet.
EU Indefra
29. mar. kl. 08.00 / Laurs Nørlund
Når man indgår i et fællesskab med 27 andre deltagere, er det klart, at for at have noget at skulle have sagt, må man sørge for at byde ind tidligt i processen. Fra mere end tyve års arbejde i Europa-Kommissionen ved jeg, at hvis man vil have indflydelse i EU, skal man være velforberedt og tidligt ude, og man skal vide, hvad man mener. Derfor er det fantastisk at se, at i Danmark tager politikerne det alvorligt. I sidste uge stod Folketingets Europaudvalg for et inspirationsmøde om EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2015, og det er et godt udgangspunkt for, at et lille land som Danmark får mest mulig indflydelse.
8. mar. kl. 10.34 / Vera Jourova
I anledning af den internationale kvindedag (den 8. marts) vil jeg gerne benytte lejligheden til at fejre de seneste årtiers fremskridt med hensyn til at opnå større lighed mellem kønnene. Europa er blevet et godt sted at leve for kvinder, men det kræver hårdt arbejde at bevare de gode forhold og gøre dem endnu bedre. Vores mål i de næste par år bør være at udrydde kønsuligheden: ingen kvinde i Europa skal nogen sinde være i tvivl om, at hun har de samme muligheder som mænd. Mit mål er ikke, at vi alle bliver ens, men at sikre at mænd og kvinder har mulighed for at træffe de samme valg i løbet af deres liv og har de samme rettigheder og friheder.
28. jan. kl. 10.20 / Vera Jourova
Over hele verden bliver der hurtigt udviklet nye teknologier: big data, cloud computing og tingenes internet er blevet virkelighed. Men er vi også klar? I modsætning til vores love er de nye digitale teknologier grænseløse. Hvis vi ønsker at udnytte mulighederne i Europas digitale indre marked bedre, må vi uden tøven indføre nye databeskyttelsesregler. Borgerne og virksomhederne venter på reformen.
15. jan. kl. 13.06 / Margrethe Vestager
Vælgerne skal i år vælge retning for Danmark. For mig at se handler det om at vælge retning for at skabe et endnu bedre samfund for vores børn. Og når jeg ser på vores europæiske naboer, så er det at skabe et bedre samfund for de næste generationer, noget, der giver endnu mere mening end i en dansk sammenhæng.
Seneste indlæg på hele siden
29. mar. kl. 08.00 / Laurs Nørlund
Når man indgår i et fællesskab med 27 andre deltagere, er det klart, at for at have noget at skulle have sagt, må man sørge for at byde ind tidligt i processen. Fra mere end tyve års arbejde i Europa-Kommissionen ved jeg, at hvis man vil have indflydelse i EU, skal man være velforberedt og tidligt ude, og man skal vide, hvad man mener. Derfor er det fantastisk at se, at i Danmark tager politikerne det alvorligt. I sidste uge stod Folketingets Europaudvalg for et inspirationsmøde om EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2015, og det er et godt udgangspunkt for, at et lille land som Danmark får mest mulig indflydelse.
8. mar. kl. 10.34 / Vera Jourova
I anledning af den internationale kvindedag (den 8. marts) vil jeg gerne benytte lejligheden til at fejre de seneste årtiers fremskridt med hensyn til at opnå større lighed mellem kønnene. Europa er blevet et godt sted at leve for kvinder, men det kræver hårdt arbejde at bevare de gode forhold og gøre dem endnu bedre. Vores mål i de næste par år bør være at udrydde kønsuligheden: ingen kvinde i Europa skal nogen sinde være i tvivl om, at hun har de samme muligheder som mænd. Mit mål er ikke, at vi alle bliver ens, men at sikre at mænd og kvinder har mulighed for at træffe de samme valg i løbet af deres liv og har de samme rettigheder og friheder.
6. mar. kl. 14.29 / Rebecca Adler-Nissen
Det retlige samarbejdet er et af de hurtigst voksende samarbejdsområder i EU. Samarbejdet omfatter i dag en række tiltag, der for få år siden havde været utænkelige. Det gælder f.eks. det fælles grænseagentur Frontex, avancerede databaser med alt fra stjålne pas til fingeraftryk og politiagenturet Europol. Men retssamarbejdet er også i stigende grad en udfordring for Danmark, der pga. retsforbeholdet vil glide længere og længere ud af samarbejdet.
28. feb. kl. 20.31 / Erik J. M.Pedersen
Velkommen til Det Europæiske Forår. Mange nye initiativer fra Den Europæiske Union giver anledning til at tro på et spirende forår for økonomisk vækst og beskæftigelse.
8. feb. kl. 08.46 / Maja Kluger Rasmussen
Den 16. december 2014 fremlagde Kommissionen sit arbejdsprogram for 2015, ”En ny begyndelse”, for Europa-Parlamentet. Det indeholder 23 nye initiativer, som Juncker-Kommissionen har forpligtet sig til at søsætte i 2015. Hovedprioriteterne for arbejdsprogrammet er investeringsplanen for Europa og en række forslag, der sætter fokus på beskæftigelse og vækst.
6. feb. kl. 10.39 / Steen Ramsgaard
Siden partiet Syrizas overvældende sejr i det græske parlamentsvalg 25. januar, har den nye premierminister Alexis Tsipras og hans finansminister Yanis Varoufakis været på charmeoffensiv rundt i EU. Målet med den hyperaktive rejseaktivitet har dels været at få eftergivet en del af Grækenlands uoverskueligt store gæld på over 1.840 mia. kr., dels at forhandle mere lempelige afbetalingsforhold. Men indtil videre har det eneste resultat af valgsejren og de efterfølgende møder været, at der er skabt fornyet økonomisk og politisk usikkerhed. Både i Grækenland, i EU og i de enkelte kreditorlande.
4. feb. kl. 16.08 / Redaktionen
Konkurrencepolitikken er en af EU’s oprindelige politikker, som nu for første gang med Margrethe Vestager i Kommissionen bestyres af en dansker som øverste ansvarlige chef. I denne klumme præsenteres og analyseres udviklingen af EU’s konkurrencepolitik. Den indledes med en behandling af konkurrencepolitikken fra et tidspunkt, før EU blev etableret, fordi det er her rødderne til EU’s konkurrencepolitik befinder sig. Klummen er opbygget efter strukturen i de klassiske græske dramaer, og den indeholder således fem akter. Sidste akt, hvor Margrethe Vestager er hovedrolleindehaver, bliver afgørende for, om dramaets konflikter opløses i tragediens katastrofe eller komediens mere morsomme løsning.
28. jan. kl. 10.20 / Vera Jourova
Over hele verden bliver der hurtigt udviklet nye teknologier: big data, cloud computing og tingenes internet er blevet virkelighed. Men er vi også klar? I modsætning til vores love er de nye digitale teknologier grænseløse. Hvis vi ønsker at udnytte mulighederne i Europas digitale indre marked bedre, må vi uden tøven indføre nye databeskyttelsesregler. Borgerne og virksomhederne venter på reformen.